Kenneth: Til min Gyldenlak

mandag 8. mars 2010

Til min Gyldenlak

Gyldenlak, før du din glands har tabt,
da er jeg Det hvoraf Alt er skabt;
ja før du mister din Krones Guld,
da er jeg muld.

Slik begynner "Til min Gyldenlak" som Henrik Arnold Wergeland i 1845, samme år som han døde. Diktet handler om døden og hvordan han opplevde å dø. Han skriver at han skal dø, fly ut vinduet og kysse blomsten sin ett par ganger. Deretter vil han ha blomsten på brystet sitt i "dødens hus"

Dette diktet passer ypperlig inn i romantikken fordi det skrives utifra følelser, fantasi og er ikke påvirket av noe særlig fornuft (FLY ut av vinduet du liksom...pøh)

Jeg syntes diktet var flott og alt sånn, men å skrive et dikt hvor du vil kysse blomsten sin 2 ganger før du dør... Da kan det ikke ha vært mye liv igjen i karen, stakkars.